DLG-ANERKENDELSE AF TRAXION+ OG TRAXION XXL

DLG-ANERKENDELSE AF TRAXION+ OG TRAXION XXL

Vredestein Traxion+- og Vredestein TraxionXXL-dæk har modtaget stor anerkendelse

Vredestein Traxion+- og Vredestein TraxionXXL-dæk har modtaget stor anerkendelse på Agritechnica-landbrugsmessen, der for nylig blev afholdt i Hannover. Begge dæk blev gennemtestet af det tyske prøvnings- og forskningsinstitut DLG og fik tildelt den yderst respekterede betegnelse "DLG-godkendt" baseret på resultaterne.

* Traxion+, førende inden for Premium-segmentet.
* Traxion XXL 710/75 R 38 er 7,5 % mere effektive end referencedæk.

Med de fremragende testresultater har Vredestein Traxion+ og Vredestein TraxionXXL markeret sig i verdenseliten af førende mærker. Begge dæk blev testet på en Claas Axion 850 i foråret og sommeren 2015.

 

Vredestein Traxion+ blev testet i størrelserne 650/65 R 42 og 540/65 R 30 og sammenlignet med to konkurrenter fra det europæiske Premium-segment. Blandt de vigtige testkriterier var brændstofforbrug på mark og vej, produktivitet, komfort og trækkraft. Vredestein-dæk opnåede de bedste resultater inden for næsten alle testområder og samlet.

Vredestein TraxionXXL, i den unikke størrelse 710/75 R 38, blev sammenlignet med referencestørrelsen 710/70 R 38. Testkriterierne fokuserede på ydeevne i marken (brændstofforbrug, produktivitet, trækkraft). Testen viste, at Vredestein TraxionXXL 710/5 R 38 med tilhørende 28" forhjul opnåede en betydelig bedre ydeevne med en 7,5 % højere virkningsgrad.

Vredestein TraxionXXL 710/75 R 38
Først i slutningen af 2013 introducerede Vredestein 710/75R38 TraxionXXL med en sidevægshøjde, der udgør 75 % af dækbredden. Det giver en diameter på 2 meter og placerer det nøjagtigt mellem det lavere 710/70 R 38 og det højere 710/70 R 42. Dækket er specielt udviklet til kraftige traktorer fra 175 hk. De vigtigste fordele er, at det let kan anvendes på de fleste traktorer med førerhus uden at skulle tilpasses og passer på de samme 38" hjul. Den større diameter giver større trækkraft, mens det større luftindhold sikrer, at dækkene giver ca. 600 kg yderligere bæreevne ved 50 km/t sammenlignet med 710/70 R 38. 

Om DLG
DLG-testcentret (Deutsche Landwirtschafts Gesellschaft) i Groβ Umstadt nær Frankfurt er branchestandarden for certificeret landbrugsteknologi og -udstyr og er førende inden for prøvning og certificering i landbruget (samt fødevareprodukter). DLG-ingeniører tester dagligt nye produkter ved hjælp af moderne måleteknologier og testmetoder, der minder meget om situationen i marken. Målingerne er baseret på internationale standarder og testmetoder med udgangspunkt i praktiske krav udviklet af DLG.